Yahoo

Historien bag virksomheden Yahoo

Yahoo startede som et studenterprojekt og udviklede sig efterfølgende til globalt brand. Yahoo var en af pionererne i forbindelse med udvikling af metoder til at net-kommunikere på, og til at kunne hente information og finde virksomheder og personer over hele verden via Internettet.

Stifterne af Yahoo!, David Filo og Jerry Yang, som har en baggrund som Ph.D. kandidater i Electrical Engineering ved Stanford Universitetet, startede deres linkguide i februar 1994 i et setup der skulle holde styr på deres egne personlige links og de foretrukne websteder, de havde på Internettet.

Der gik ikke lang tid, før der blev brugt mere tid på deres linkliste med foretrukne websteder end på deres studier og Ph.D. afhandlinger.

Linklisterne blev efterhånden større og større, og Jerry og Davids guide blev mere kompleks. Dette betød, at der blev lagt underkategorier til de eksisterende kategorier, hermed var grundlaget for skabelsen af Yahoo tilstede. Konceptet Yahoo katalog og søgemaskine var hermed en kendsgerning.

I starten var navnet ”Jerry and David's Guide to the World Wide Web", men de fik ved hjælp af ordbøger fundet frem til navnet Yahoo, hvilket kommer af følgende ordsammensætning "Yet Another Hierarchical Officious Oracle," forkortet til Yahoo.

Jerry og David opdagede ret hurtigt, at de ikke var de eneste, der brugte linklister, og andre ligeledes søgte efter information på nettet, også udenfor miljøet på Stanford Universitetet. Navnet på deres linkliste spredtes hurtigt, og i 1994 havde de på en enkelt dag en million besøgende til deres linkliste - og navnet Yahoo spredtes hurtigt til en trofast skare af personer, der brugte den i deres daglige arbejde.

Grundlæggerne af Yahoo opdagede, at de sad med en god ide, et godt produkt og et stort besøgstal. Nu ledte de efter finansiering i blandt Silicon Valley venture selskaber, her fik de i 1995 tilført en indledende investering på 2 millioner USD fra Sequoia Capital, en virksomhed, som også har investeringer i Apple computer, Atari, Oracle og Cisco systems

Yahoo introducerede en succesfuld børsnotering i 1996, hvor der var blevet ansat folk, herunder kendte ansigter som Tim Koogle og Jeffrey Mallett. Ved selve børsnoteringen var der ansat 49 personer i Yahoo.

Yahoo voksede og er i dag et kendt katalog og en foretrukken søgemaskine over det meste af verden. Yahoo's søgeteknologi er også anvendt af andre søgemaskiner, portalløsninger og lign. I visse lande er Yahoo mere anvendt end Google.

Yahoos hovedkontor er placeret i Sunnyvale, Californien